Størrelsesguide
Her er en lingeriguide til dig der gerne vil finde den perfekte bh. Du kan også bruge den når du vil tjekke dine bh´er og rydde ud i dem der ligger i skuffen
Her kommer 5 tjekpunkter, du skal være opmærksom på, når du tjekker din bh.
1. Omkreds og rygstykke
Den måde rygstykket sidder på er det allervigtigste for din bh. Det er rygstykket (og IKKE stropperne), som skal bære din barm.
Rygstykke, der sidder rigtigt:
Rygstykket skal blive siddende vandret hen over din ryg hele dagen, og må ikke kravle op mod nakken. Når rygstykket sidder vandret sikrer det, at bh'en støtter barmen nok og løfter dine bryster. Hvis du strækker armene over hovedet og bagefter har brug for at rette på din bh, er din omkreds typisk for stor.
Rygstykke, der sidder forkert:
Tegningen nedenfor viser for stor omkreds, som får rygstykket til at kravle op mod nakken. Derved falder barmen længere ned. Hvis skuldrene bærer barmen giver det med tiden ømhed og furer og i værste fald konstant hovedpine.
2. Midterstykket
Midterstykket er vigtigt for både pasform og komfort, da det sikrer bh'ens stabilitet.
Midterstykke, der sidder rigtigt:
Midterstykket på din bh skal helt ind og røre brystbenet mellem skålene. Det sikrer, at din bh ikke rykker sig og giver mærker i løbet af dagen. Jo mindre elastisk midterstykket er, jo mere stabil er bh'en.
Midterstykke, der sidder forkert:
Hvis der er luft mellem brystben og midterstykke rykker bh´en sig i løbet af dagen.
Hvis du har svært ved at få midterstykket helt ind til brystbenet, er skålen ofte for lille eller midterstykket kan være for højt.
Det er vigtigt at få det så tæt på brystbenet som overhovedet muligt.
Det er vigtigt at få det så tæt på brystbenet som overhovedet muligt.
3. Bøjlerne
For små/korte bøjler er et meget almindeligt problem. En korrekt bøjlestørrelse er afgørende for din komfort og silhouet.
For små/korte bøjler er et meget almindeligt problem. En korrekt bøjlestørrelse er afgørende for din komfort og silhouet.
Bøjler, der sidder rigtigt:
Bøjlerne skal følge brystets runding og lægge sig hele vejen uden om brystvævet. Så opnår du den optimale komfort og runding af brystet. Du kan tjekke det ved at stille dig foran spejlet og se om de aftegninger, der er på huden, når du tager din bh af om aftenen, ligger uden om dit bryst.
Bøjler, der sidder forkert:
Den røde streg til højre viser, hvor brystvævet går til og her ses en bøjle, som er for lille. Den skærer ind i brystvævet, specielt ude i siden. Hvis du går og retter på dine bøjler i løbet af dagen er de typisk for små. For små bøjler giver brystet en forkert form og push-up bh' er mister deres funktion, da al brystvævet ikke kommer med frem. Er bøjlerne for store, vil de generer dig i armhulen eller på indersiden af armen.
4. Skålene
Skålene bestemmer brystets facon. Tænk over hvilke faconer du ønsker i forhold til dit tøj. Skålene kan fremme den runde form på brystet, give kavalergang eller kan nedtone brysternes størrelse.
Skålene bestemmer brystets facon. Tænk over hvilke faconer du ønsker i forhold til dit tøj. Skålene kan fremme den runde form på brystet, give kavalergang eller kan nedtone brysternes størrelse.
Skåle, der sidder rigtigt:
Bh' ens stof lægger sig pænt til brystet uden folder - buler og giver brystet den facon du ønsker.
Måske har du brug for forskellige faconer til forskellige formål.
Bh' ens stof lægger sig pænt til brystet uden folder - buler og giver brystet den facon du ønsker.
Måske har du brug for forskellige faconer til forskellige formål.
Skåle, der sidder forkert:
For små skåle vil få bh´ens kant til at skære ind i brystvævet, så der kommer 'dobbelt bryst'.
5. Stropper
Stropperne bliver ofte overset. Forkert tilpassede stropper kan være til daglig irritation, fordi de enten ryger ned eller skærer ned i skuldrene.
Stropperne bliver ofte overset. Forkert tilpassede stropper kan være til daglig irritation, fordi de enten ryger ned eller skærer ned i skuldrene.
Stropper, der sidder rigtigt:
Stropper der sidder rigtigt, vil du ikke mærke i løbet af dagen. De vil også være medvirkende til at skålen slutter tæt ind til brystet uden at gabe. Du skal kunne tage stropperne ned fra skuldrene, og mærke at bh'en stadig bliver siddende. Stropperne må max bære 10% af vægten på barmen. Har du en stor barm, er 10% ikke helt ubetydeligt, så vælg brede stropper, hvis du har en stor barm.